27 FEB
/ 2012
Kulturværftet er kendetegnet ved spændende arkitektur, som for dig, som er handicappet, bl.a. byder på bredde gange, elevatorer og handicapvenlige toiletter.
Her er en beskrivelse af, hvordan huset er for dig i kørestol.
Vi forsøger løbende at forbedre huset til glæde for alle vores
brugere - også dig!
HANDICAP + LEDSAGER
Handicappede der køber billet til et arrangement på
Kulturværftet kan gratis tage en ledsager med. Billetter og
ledsagerbilletter bestilles på Kulturværftet på tlf. 49 28 37
70.
Til arrangementer med nummererede siddepladser på Store Scene er
der altid allokeret gode pladser til handicappede på række 7 og 8.
Husk at oplyse om du har kørestol og/eller ledsager med.
Det er en god ide at bestille billetter i forvejen, så du er sikker
på, at der er plads til dig, og folk som står klar til at hjælpe
dig godt til rette.
Se salsplan for Store Scene her
HANDICAP-PARKERING
Der er to p-pladser til biler med handicapskilte.
P-pladserne ligger få skridt fra indgangen til Kulturværftet -
nærmere bestemt i gården, som nås via porten til Værftsmuseet - som
ligger lige mellem Kulturværftet og Simens
bygningen. Handicapparkering findes desuden på Kronborgvej på
den nordlige side af Kulturværftet.
INDGANG
Kørestolsbrugere har bedst adgang til Kulturværftet
gennem gården (via Porten til Værftsmuseet) og ind ad døren til
højre for svingdøren, hvor der er installeret en lille ringklokke
til receptionen, som så sørger for at åbne døren, der ellers er
låst.
ELEVATORER
Der er elevator mellem etagerne flere steder i huset:
- Byg. 10: ved trappen op til udstillingsrummet
Krydsfeltet
- Byg. 12: biblioteksbygningen ved receptionen
- Byg. 13: efter Spisehuset v. Store Scene
- Byg. 13: bag køkkenet ved mødelokalerne (til Lille Scene)
HANDICAP-TOILETTER
Her finder du husets handicapvenlige toiletter:
- Byg. 10 mod Allegade - toilet til højre for elevatoren
(niveau 0)
- Byg. 12 Biblioteket - der er handicaptoiletter på hver
etage
- Byg. 13 Scener m.m. - i kælderen (niveau 0) og ved
mødelokalerne (niveau 3)
KRYDSFELTET (BYG. 10)
I bygning 10 ligger Krydsfeltet, som hører under kulturhuset i
Kulturværftet. Her kan du opleve forskellige udstillinger. Se hvad
der er af udstillinger via kulturvaerftet.dk.
BIBLIOTEKET (BYG. 12)
I bygning 12 finder du Biblioteket, der tæller 3. etager.
Du kan tage elevator til etagerne, der alle har dejligt bredde
gange og gode udsigtssteder.
SPISEHUSET (BYG. 12+13)
Via Arkaden i stuen kommer du direkte til Spisehuset, hvor du nemt
kan finde en plads. Lige efter Spisehuset kommer du
til kulturhusets scener.
STORE SCENE (BYG. 13)
Store Scene er kun åben, når der er arrangementer. Vi
har reserveret specifikke pladser til dig i rullestol til siddende
arrangementer - men ved stående koncerter er der fladt gulv og så
kan det desværre være svært at se scenen, hvis man sidder i
rullestol.
LILLE SCENE (BYG. 13)
Lille Scene er kun åben ved arrangementer, og du
kommer hertil via køkkenet bag mødelokalet M1. Af samme årsag vil
der altid ved arrangementer være en Kulturværftsmedarbejder, som
hjælper dig til at komme med denne elevator. Du skal ud
gennem døren i køkkenet og tage elevatoren til Lille Scene - og det
er samme vej tilbage.
GREEN ROOM (BYG. 13)
På niveau 2 i bygning 13 finder du Green Room, som er et fint
sted at kigge på Kronborg og byggeriet af det nye Museum for
Søfart. Bemærk at det kan være svært at komme ind i Green Room uden
en ledsager, og lokalet kan være lukket i forbindelse med
arrangementer.
MØDELOKALER (BYG. 13)
Mødelokalerne på niveau 3 er nemme at komme til,
men skal bookes.
TAG-TERRASSEN (BYG. 13)
Hvis du gerne vil besøge tagterrassen i kørestol, så skal
du vide at udsigten er svær at nyde udenfor på grund af
sikkerhedshegnet. Det er også svært at komme ind og ud af døren, så
sørg for at have en ledsager med. Det er muligt at tage elevatoren
op (den ved Store Scene) og udsigten kan også nydes indenfor.