Arrangement - KNEJPE FESTIVAL 6/10 til 8/10

KNEJPE FESTIVAL 6/10 til 8/10

Tag med på et musikalsk krydstogt, som kun få har været på. Mere end 40 koncerter på 8 af Helsingørs knejper (værtshuse), i byens gader og på Toldkammeret - de fleste koncerter er gratis.

Fra lystig dansk sømandsmusik, intens portugisisk fado til sørgmodig mando fra Goa… Vil du smage på lidt af det hele, er der fredag aften en fælles koncert med mange af kunstnerne på Toldkammeret.
 
Helsingørs to kulturhuse Kulturværftet og Toldkammeret har kigget dybt i byens kernefortællinger og sammen med 8 af byens fine gamle værtshuse skabt den første Knejpe Festival. Det bliver forhåbentlig en tilbagevendende festival-succes, hvor glade mennesker kan øse af deres eventyr fra den vide verden, mens man rejser gennem musikken, knejperne og drikker en øl og hygger sig med vennerne.

Under festivalen kan man bl.a. høre humoristisk dansk "sømandsmusik" i form af Skvulp, Bolværket og Hammermøllens Syngepiger, "fado" fra Portugal præsenteret af en af de dygtigste fado-sangerinder i Portugal nu;
Cláudia Madur. 

Festivalen tager et særligt afsæt i den portugisiske fado og
nogle af fadoens musikalske halvsøskende, som opstod af mødet mellem portugisiske sømænd og lokal musik, når de krydsede de syv have. Portugiserne havde egne sange med i bagagen, når de drog ud og tog ny inspiration med sig hjem. På festivalen kan du opleve nogle af genrerne fra dette møde: "fado" fra Portugal, "taarab" fra Zanzibar, "mando" og "fado" fra Goa i Indien, "kroncong" fra Java/Indonesien og "forró" fra Brasilien.

Fra værtshusene eller i denne sammenhæng knejperne vil der fra den 6.-8. oktober flyde knejpemusik fra hele verden og de syv have.
Det hele kan opleves under festivalen i Helsingør, hvor der foruden den listige knejpestemning naturligvis også vil være masser af god øl.

Kan du fremvise en maritim tatovering (ægte / falsk) eller en søfartsbog, så kan du købe billet til de to koncerter på Toldkammeret til halv pris. Men vil du være sikker på en plads, kan du købe billet i forsalg via f.eks. billetten.dk.

LYT HER - DU KAN BL.A. OPLEVE:
Festivalen er støttet af Tuborgfondet, TAP Portugal, World Music Denmark (WMD) samt Center for Kultur og udvikling (CKU).

-----
PROGRAM TORSDAG 6/10

Koncert: Skvulp / 60 kr.
Sted og tid: Toldkammeret kl. 20.00

Skvulp er orkesteret, der har viet sit liv til den post-intellektuelle sømandsjive - med hjerterne på rette sted emballeres alvorsfulde og vedkommende løjer i syge og raske sømandssange.

KØB BILLET HER...
SE HELE PROGRAMMET HER...

PROGRAM FREDAG 7/10

Koncert: Knejpemusik fra de syv have
- fra portugisisk fado til kroncong fra Java. / 100 kr.
Sted og tid: Toldkammeret kl. 20.00

Vi følger den portugisiske sejlrute fra Lissabon forbi Zanzibar, videre til Indiens vestkyst og helt til Indonesien. I 1500-tallet fragtede skibene krydderier og andre varer over havene sammen med fadoen. I mødet med den lokale musik i havnene fandt den helt nye udtryk, som lever den dag i dag. En fortæller bringer publikum sikkert over de 7 haves knejpe-musik.

KØB BILLET HER...
SE HELE PROGRAMMET HER...

Fado: Claudia Madur med band (Portugal)
Taarab: Matona, Rajab and Mahenge Trio (Zanzibar) 
Fado og mando: Cotta-familien (Goa, Indien)
Kroncong: Swa Buwana (Java, Indonesien)
Forró: Den danske Trio Bahía (Brasilien)

Se hele programmet på din mobil - send SMS med teksten 'program' til 1241*
* koster 0 kr. + alm. sms-takst
 

Koncert: Folk goes to sea / gratis
Sted: Toldkammerets café kl. 22.30

Studenter og lærere fra folkemusikuddannelsen ved Musikhøjskolen i Malmø giver koncert med temaet 'musik med tilknytning til søfarten, musik fra alverdens have, skibe og havne'.

Koncerter på byen knejper / Fra kl. 22 til 01 / gratis

Koncerterne kan høres på Gæstgivergården, Hold-An, Københavneren, Holger Danske, Borgerkroen, Café Valdemar, Axelhus Bodega og Tårnkroen.

Musikerne spiller i cirka en halv time hvert sted. Hvert hele klokkeslæt flytter ensemblerne mellem de forskellige knejper.

Arabisk cafémusik: Bilals Trio
Brasiliansk forró: Trio Bahía (DK)
Dansk bandit musik: Bolværket (DK)
Den danske sangskat: Jesper Lind og Kim Holfelt (DK)
Fado og mando: Cotta-familien (Goa, Indien)
Fado: Claudia Madur med band (Portugal)
Græsk rebetiko: Sunes Teké (DK)
Kroncong: Swa Buwana (Java, Indonesien)
Taarab: Matona, Rajab and Mahenge Trio (Zanzibar)

Se hele programmet på din mobil - send SMS med teksten 'program' til 1241*
* koster 0 kr. + alm. sms-takst

PROGRAM LØRDAG 8/10

Knejpemusik i Helsingørs gader / Fra kl. 12 til 14 - gratis

Fado: Claudia Madur med band (Portugal)
Taarab: Matona, Rajab and Mahenge Trio (Zanzibar)
Fado og mando: Cotta-familien (Goa, Indien)
Kroncong: Swa Buwana (Java, Indonesien)
Dansk harmonikamusik: Øivind Ougaard (DK)

Koncerter på byens knejper / fra kl. 20 til kl. 01 - gratis

Dansk folkemusik: De Splittergale (DK)
Den danske sangskat: Jesper Lind og Kim Holfelt (DK)
Fado og mando: Cotta-familien (Goa, Indien)
Fado: Claudia Madur med band (Portugal)
Folkemusik: Hammermøllens Syngepiger (DK)
Græsk rebetiko: Sunes Teké (DK)
Irsk musik: Seamus Cahill & Sonnich Lydom (DK)
Kroncong: Swa Buwana (Java, Indonesien)
Tre generationers sange: Jens Bo Jensen (DK)
Taarab: Matona, Rajab and Mahenge Trio (Zanzibar) 

SE HELE PROGRAMMET HER...

Se hele programmet på din mobil - send SMS med teksten 'program' til 1241*
* koster 0 kr. + alm. sms-takst

OBS: Der kan forekomme ændringer i programmet

NYT: Skibsklarerergaarden - en historisk knejpe 
Skipperstuen i Museet Skibsklarerergaarden fungerede i flere hundrede år som værtshus - en rigtig knejpe, hvor de fremmede søfolk kunne få både vådt og tørt.  På travle dage, hvor hundreder af skippere skulle betale øresundstold, var skipperstuen fyldt dagen lang og bordet stod dækket med mad, øl og vin.

I forbindelse med weekendens knejpefestival byder Skibsklarereren indenfor til smagsprøver på skipperøl og Kronborg Akvavit. Hammermøllens dejlige syngepiger, der turnerer rundt i byen denne aften, aflægger også besøg i Skibsklarerergaard. 

Museet Skibsklarergaarden, Strandgade 91, 3000 Helsingør har åbent lørdag d. 8. oktober kl. 20.30 - 22.00.

-----------
Hvad er en knejpe?
Knejpe: lille, tarveligt udstyret beværtning hvor der serveres øl, vin og spiritus - her brugt som en kærlig vending, der rækker tilbage i tiden og ud i verden og ikke som en beskrivelse af værtshusmiljøet i Helsingør - men kom selv og se.

Brugeranmeldelser

Samlet vurdering:
2
  • Unbelievable how well-wtrietn and informative this was.

  • LVh4ic , [url=http://dfumbsocfdjr.com/]dfumbsocfdjr[/url], [link=http://crfqgynovrfd.com/]crfqgynovrfd[/link], http://kiacvexjmywk.com/

  • RjzLSc , [url=http://izkscfsfuvfj.com/]izkscfsfuvfj[/url], [link=http://plldtbrxlnti.com/]plldtbrxlnti[/link], http://mpzybfjhfzpi.com/