Arrangement - Gitte Hænning koncert

Gitte Hænning koncert

Gitte Hænning har igennem årene fået utallige opfordringer til at lave koncerter i Danmark. Men hvad skulle hun synge? Jazz, pop, musicals, viser? Lidt af det hele kan du opleve på Kulturværftet fredag den 20. april 2012.

Hun behersker det hele, og da de tyske slagere af gode grunde ikke er så kendte i Danmark, har hun ofte været i tvivl, hvad hun skulle byde på i Danmark.

Sidste år gav hun en koncert, hvor hun via musikken fortalte om sit liv. Det er der kommet mange reaktioner på, og dagen efter kunne man læse i avisen "Lysende stjernestunder med en verdensstjerne". Gitte Hænning akkompagneres til koncerten af pianisten Nikolaj Hess.

"Giftes med farmand" og "Ta' med ud og fisk" er numre, der kendetegner Gitte Hænnings tidligere succes på dansk grund. Men sangerinden rummer så meget mere, hvilket hun i årenes løb har bevist både herhjemme og i Tyskland, hvor hun nu er bosat i Berlin. Gitte Hænning har f.eks. haft en lang karriere som jazz-sangerinde med det første gennembrud i 1968.

Gitte Hænning har gennem årene arbejdet på at bygge bro mellem slager/pop genren og jazzen - og den helt store succes oprandt, da hun blev spurgt, om hun ville være med til et 3-ugers engagement i Berlin sammen med svenskeren Siw Malmkvist og nordmanden Wenche Myhre. Kombinationen af ballader, jazz, rock, sketches og slagerhits blev så stort et hit, at de 3 uger blev forlænget til 3 år. Nu står Gitte Hænning snart på dansk grund igen for at drage på en turne rundt omkring på store og små spillesteder i Danmark. Hendes repertoire er en koncert-palet af numre fra specielt den sidste del af hendes lange karriere.

Garderobe

Kulturværftets garderobe skal benyttes. Husk 20 kr og tid til at aflevere overtøjet.

Brugeranmeldelser

Samlet vurdering:
5
  • Er der ikke et par fribilletter til..sønnen af ham, der skrev teksten til "Ta' med ud å fisk" :-)) ??


  • mangler I ikke at oplyse, hvem hun optræder med? Vi så hende med Ib Glindemanns orkéster i en fremragende koncert i Mantziusgården i Birkerød for et par år siden.

  • Gitte Hænning akkompagneres til koncerten på Kulturværftet af pianisten Nikolaj Hess.