Arrangement - Händels Messias

Händels Messias

Händels Messias med Mogens Dahl Kammerkor & Barokensemble Camarata Øresund. Glæd dig til årets Messias - i år også med opførelse i Helsingør. Det bliver bedre end nogensinde!

Mogens Dahl Kammerkor har siden 2008 opført Händels Messias som tilbagevendende begivenhed i Holmens Kirke og spillesteder i skiftende byer udenfor København, senest Haslev og Ringsted. I 2012 kan denne version af Messias for første gang opleves i Helsingør.

Koret, der er kendt for sine udgivelser med sprød nordisk korlyrik, har i barokken fundet et nyt spillerum for præcision og klangbeherskelse, udforsker værkets kontraster og understreger stemningsskiftene i de bibelske fortællinger. Kor, orkester og solister tager os med gennem både den dybeste smerte og den mest ekstatiske jubel udtrykt i den vidunderlige musik af Händel.

Ekstremerne rører ved hinanden i årets mest skelsættende fortolkning af Händels Messias. Der er musik, vi nynner med på, der er musik, vi flyder sagte med på, og der er musik, vi fuldstændig omsluttes af. Händels Messias er alle tre ting. "Det er altid en stor fornøjelse at nå frem til klimaks i den berømte halleluja-sats, hvor man mærker alle 800 mennesker i kirken tage en ekstra indånding, men som dirigent er jeg naturligvis optaget af at få HELE Händels Messias til at hænge sammen som det fuldkomne mesterværk, det er," siger Mogens Dahl.

Der er både dybe suk og høje triumfer i det klassiske oratorium fra 1741, der har etableret sig som en moderne juleklassiker. Mogens Dahl Kammerkors udgave trak sidste år fulde huse i Holmens Kirke. I 2009 udvalgte DR koncerten til transmission. Koncerten blev bragt i "P2 Koncerten" lillejuleaften. I 2010 bragte TV2 et fyldigt indslag om årets opførelse.

Medvirkende:
Mogens Dahl Kammerkor
og barokorkestret Camerata Øresund

Solister:
Anna Jobrant - sopran (SE)
Maija Skille - alt (NO)
Adam Riis - tenor (DK)
Jakob Bloch Jespersen - bas (DK)
Dirigent: Mogens Dahl

Koncertmester:
Peter Spissky

Dirigent:
Mogens Dahl

Læs mere om Mogens Dahl Kammerkor
www.mogensdahl.dk

ANMELDELSERNE:

VORHERRES UVEJR - INTIM, MEN DRAMATISK 'MESSIAS' I HOLMENS KIRKE
Med sin kammermusikalske gennemsigtighed og intensitet at bringe os helt tæt på skabelseshistoriens, korsfæstelsens og dommedagens rystende virkelighed (...) vi er huldsagligheden nær i en så fortættet, i virkeligheden næsten intim opførelse af 'Messias'.
Gregers Dirckinck-Holmfeld, december 2011

"En rigtig Messias af det 21. århundrede"

Berlingske Tidende, december 2010

"Mogens Dahl Kammerkor skaber igen i år en lys, gennemsigtig og kammermusikalsk Messias-succes"

Jyllandsposten, december 2010

"en varm intim, fuldstændig glasklar affære med Georg Friedrich Händels noder."
Politiken, december 2009

"Hvad gjorde årets opførelse til noget særligt? For eksempel smilene. Alle medvirkende er på én professionelle og åbenlyst glade, tilfredse, engagerede - dét ser man ikke altid. Man får simpelthen en Messias med nærvær."
Berlingske Tidende, december 2008

INFO OM KONCERTEN
Koncert: HÄNDELS MESSIAS - Mogens Dahl Kammerkor med Barokensemblet Camerata Øresund
Dirigent: Mogens Dahl  
Hvor: Kulturværftet, Helsingør
Dato: 11. december, kl. 19.30

UNG/SENIOR RABAT
Der kan købes  billetter til rabat af unge under 25 år og ældre over 65 år.
Pris: 150 kr inkl. gebyr. Købes via billetten.dk

MENU
Spisehuset serverer menu inden koncerten fra kl. 17.30.
Pris for 2 retter 165 kr. Kan købes via billetten.dk