I år er det 20 år siden, at Bo Kaspers Orkester blev dannet og udgav deres debut. Med deres charmerende blanding af pop og jazz tilsat en klar skandinavisk tone, har de haft gigantsucces i hele norden. Bo Kaspers Orkesters har solgt over 1,5 millioner albums, og har et meget stort og trofast dansk publikum.
Bo Kaspers Orkester udgiver i denne måned deres 10.ende album,
hvorefter bandet drager på turné. Både singlen "Världens Ende" og
hele albummet "Du Borde Tycka Om Mig" er produceret af Christian
Walz, der senest stod bag Veronica Maggio. Der er således tale om
spritnye numre, som gruppen på deres Facebook side udtaler, at de
er vældig stolte af.
Bo Kaspers Orkester regnes som et af Sveriges og Nordens mest
hyldede live-bands og sælgende artister. Genren er svær at
beskrive, men skal forsøget gøres vil en let sofistikeret blanding
af pop, rock, jazz og latinamerikansk musik dække så nogenlunde.
Teksterne skildrer hverdagen og relationerne i et moderne
storbymiljø.