Kulturværftet rummer 2 scener og 7 mødelokaler i forskellige størrelser og kan suppleres med 2 ekstra lokaler i Toldkammeret, som ligger i gåafstand fra Kulturværftet lige over for Helsingør station.
Kulturværftet stiller det nyeste og mest brugervenlige tekniske
udstyr til rådighed. Der er internetadgang overalt i huset.
Mødelokalerne er praktisk indrettet med bl.a. funktionsvægge,
projektorer, whiteboards og teleslyngeanlæg til hørehæmmede.
Kulturværftets personale har stor erfaring inden for event- og
konferenceområdet. Du får derfor professionel sparring og sikkerhed
for, at der er styr på alle detaljer.
Tag kulturen med i mødet
Det er muligt at inddrage kulturlivet på Kulturværftet -
i en pause, som en afslutning eller som en del af mødet eller
konferencen. Book f.eks. en rundvisning på Kulturværftet i en
pause, hvor I får et overblik over det store hus' mange muligheder,
det historiske område og Kulturhavnsprojektet som betyder, at
området er i en rivende udvikling.
Eller vælg en kulturpakke, hvor mødedeltagerne i
forbindelse med mødet
eller konferencedagen slutter dagen af med en oplevelse - en
koncert, et teaterstykke eller
foredrag…
Vi kan også tænke helt ud af boksen og sætte en intim koncert op
kun for jer? - et foredrag? - en kunstner som behandler et emne
efter ønske? - eller champagne på taget og
tango-undervisning…
En oplevelse skræddersyet netop jeres formål - vi hjælper gerne
din virksomhed eller organisation med at gøre jeres arrangement,
møde eller konference til en inspirerende oplevelse for alle
deltagere.