Nyhedsdato:
21 FEB
/ 2012
Koncerten med Tim Christensen and The Damn Crystals på Kulturværftet den 23. februar er udsat. Tim Christensen er desværre ikke kommet sig over den halsinfektion, som forhindrede ham i at spille sidste weekends koncerter.
Heldigvis er det lykkedes os at få en ny dato for koncerten,
nemlig den 17. marts. For at få det hele til at gå op, er koncerten
flyttet til Toldkammeret.
Alle der har købt billet, kan naturligvis bruge disse til den nye
dato på Toldkammeret. Skulle det ikke passe med den nye dato, så
kan billetter refunderes indtil den 2. marts, der hvor de er købt
og billetter købt online kan refunderes via billetten.dk.
NYT OM SUPPORT: Mike Viola
Den amerikanske sangskriver Mike Viola, der bl.a. har skrevet musik
med Tim Christensen, er NY SUPPORT til Tim Christensens to
koncerter i Store VEGA, og det er med stor glæde, at vi har
fået Viola med som support til koncerten på
Toldkammeret.
Mike Viola har et imponerende repertoire i sit bagkatalog.
Sangskriveren har siden 80'erne udgivet adskillige albums både i
eget navn og med bandet Candy Butchers. Derudover har han skrevet
filmmusik og produceret for en lang række prominente
artister.
Lyt til Mike Viola
Vi glæder os rigtig meget til koncerten, og ønsker Tim Christensen
god bedring.
-----
NY DATO
Tim Christensen and The Damn Crystals
Support: Mike Viola
Toldkammeret 17/3, kl. 20.00
Havnepladsen 1, 3000 Helsingør