Klüvers Big Band / 2. feb

Klüvers Big Band / 2. feb

Klüvers Big Band besøger Kulturværftet i fornemt selskab med Mulgrew Miller (US) - en elegant og melodisk jazzpianist – med et stærkt rytmisk drive. Eneste koncert på Sjælland.

Den amerikanske pianist, Mulgrew Miller, er måske ikke lige så kendt som stjerne-pianisterne Keith Jarrett, Chick Corea og Herbie Hancock. Men kast et enkelt blik på hans massive diskografi, der omfatter optagelser og turnéer med en imponerende lang række af de største jazz-navne gennem de sidste 30 år, og det står funklende klart, at han er en af de travleste og mest anerkendte pianister i mainstream jazz i dag.

56-årige Mulgrew Miller har spillet med på mere end 400 albums og er samtidigt leder af jazz-linjen på William Paterson University i Pennsylvania. Så det er ikke ofte han får tid til at komme til Europa. Nu er det imidlertid lykkedes Klüvers Big Band at hente denne fantastiske pianist til Danmark og Kulturværftet. 

Startede på toppen

Mulgrew Miller voksede op i Mississippi og begyndte tidligt at spille blues, R&B og gospel, som han stadig har en stor forkærlighed for. Han optrådte i kirker allerede som 9-årig, og da han var 14 år hørte han en dag jazz-pianisten, Oscar Peterson, i radioen.

"Jeg blev fuldstændig paf" fortæller Mulgrew Miller. 

"Han spillede Yesterday af The Beatles og et hurtigt, swingende nummer, og det var i netop dét øjeblik jeg opdagede, at jeg ville være jazzmusiker". 

Mulgrew Miller begyndte sin jazz-karriere på toppen - som pianist i Art Blakey's Jazz Messengers -  og har siden udviklet sig til at blive en af de mest brugte 'sidemen' i jazzen. Hans spillestil ligger et sted imellem Oscar Petersons lyriske swing og McCoy Tyners intensitet og fremaddrivende rytme - og er samtidigt helt personlig. 

Musikalske legender som Art Blakey, Tony Williams, Woody Shaw, Freddie Hubbard, NHØP, Betty Carter, Kenny Garret, Joe Lovano, Cassandra Wilson, Toots Thielemans, Donald Byrd, Branford Marsalis og Ron Carter, har alle benyttet sig af Mulgrew Millers helt særlige evner ved et flygel.

På USA-tur med Grammy-stjerne

Klüvers Big Band kan i 2012 fejre ikke mindre end 35 års jubilæum, og har gennem tiden samarbejdet med et hav af store solister. 2011 blev åbnet med en udsolgt tur i Skandinavien med den amerikanske jazz-superstar og Grammy-vinder, sangeren Kurt Elling. Og under Aarhus Festuge spillede bigbandet med guitar-ikonet John Scofield og hans faste trommeslager, Bill Stewart. 

Kort derefter blev det til koncerter med klaverstjernen Chick Coreas foretrukne trommeslager, Jeff Ballard, og pianisten Lars Jansson. Og i oktober/november var Klüvers Big Band på turné - igen med Kurt Elling - i USA. Her gav de 10 koncerter i Chicago, New York, Boston og Washington - blandt andet hele seks aftener i træk på Birdland, den legendariske jazzklub på Time Square i New York. 

I Klüvers Big Band sidder nogle af Danmarks bedste jazzmusikere - flere af dem solister i international klasse - men først og fremmest er det et hold, hvis kollektive energi og sans for at få musikken til at løfte sig og swinge med fynd og klem er helt overvældende.

Kulturværftet, Store Scene, 2. februar, kl. 20, billetter købes på billetten.dk

 

Brugeranmeldelser

Samlet vurdering:
4
  • My good feinrd and I were just talking about this subject, she is normally wanting to prove me wrong! I am going to present her this post and additionally rub it in a little!

  • 60MZaI , [url=http://sxmsmkdiizqc.com/]sxmsmkdiizqc[/url], [link=http://xzeyshtcdong.com/]xzeyshtcdong[/link], http://lxrinwujfjzl.com/